Domingo betragtes som en af de fineste operasangere i verden og er dertil også anerkendt orkesterdirigent. Han har været kunstnerisk leder af Arena di Verona Centennial Festival samt administrerende direktør for Los Angeles Opera og Washington National Opera. Hans repertoire omfatter mere end 150 roller med over 4.400 opførelser, han har solgt millioner af plader og fyldt stadions.
Den rumænske sopran Adela Zaharia vandt i 2017 førstepladsen ved Operalia, den prestigefyldte operakonkurrence grundlagt af Plácido Domingo selv. Siden da er hun blevet hyldet som en af de største opdagelser i nyere tid indenfor den klassiske musik.
Den Dublin-fødte musiker, James Vaughan, har længe været betragtet som en af Europas førende pianister/akkompagnatører og sanglærere. Han har en bachelorgrad i musikvidenskab og komposition fra Trinity College Dublin og blev også tildelt et Fellowship of Trinity College London som klaversolist.
Plácido Domingo vil, sammen med Adela Zaharia og James Vaughan, optræde med et personligt udvalgt program baseret på hans fornemmelse af publikum, det enkelte venue og hans egen instinkter. Glæd dig til en sjælden koncertoplevelse og en musikalsk præstation langt udover det sædvanlige!
Plácido Donmingo: Bariton
Adela Zaharia: Sopran
James Vaughan: Pianist
© 2011 – 2025 PS Production ApS
CVR: 29797935